Rideskolemesterskab 2025 bliver afholdt lørdag d. 10. maj i form af et dressurstævne for vores ryttere, der går på B- og A-hold samt enetimer.
Det er muligt at stille op 1 gang pr. rytter i én af følgende klasser:
- LD2
- Valgfri LC
- Valgfri LB
Stævnet bliver afviklet som sædvanligt, og denne gang er der de fedeste præmier på højkant! Det er nemlig sådan, at de 3 vindere (1. placerede fra hver klasse) vinder muligheden for at stille op til klubbens næste private stævne på en af vores skønne rideskoleheste. Hvilket program man kan stille op i, og hvilken hest man får lov at låne vil ske i samarbejde med ridelærerne. Hvordan det hele kommer til at forløbe, vil der komme meget mere information om efterfølgende.
Udover dette skal vi selvfølgelig have kåret Årets Rideskolemester. Der vil være placeringer i alle 3 klasser som normalt, men den rytter, der opnår dagens højeste procent, vinder titlen Årets Rideskolemester 2025!
Som altid har vi brug for et par ekstra hjælpende hænder for at kunne afvikle stævnet, både fra elever og forældre. Så husk at udfylde hvad I har mulighed for at bidrage med, når I tilmelder jer.
På selve dagen (inden stævnet begynder) holder vi strigle/flette/pudse morgen, hvor rytterne har mulighed for at komme og være med til at gøre sin hest fin og klar til dagen. Mere information følger.
Vi gør opmærksom på, at rækkefølgen af klasserne og tidspunkt for hver rytter ikke er endelig, og der kan ske ændringer. I tilmeldingen bedes I om at ønske minimum 3 heste (gerne så mange som muligt). Hvis der ønskes færre end 3, opfattes dette som frit valg fra resten af hestene :-D
Betaling sker til klubbens Mobile Pay (168265), 100 kr. for en start.
OBS tilmeldingsfrist d. 25. april. Der vil ikke være mulighed for tilmelding efterfølgende, da vi har brug for tid til at løse det store start- og hjælperliste puslespil.
Vi glæder os til at se jer!